„Ja, jeg fisker og det med en blank Million paa Krogen.“
Lona blev pludselig alvorlig.
„De spøger,“ mumlet hun.
„Nu, Spøg tilside, jeg liker Dem, Lona, De er kæk smuk og begavet, til og med vil jeg gjøre Dem rig, ja, til Millionærinde. Nu spørger jeg Dem, om De vil forlove Dem med mig.“
Lona var bleven rød.
„Hr. Widding,“ sagde hun, „det kommer helt uventet – altfor braat paa mig. Jeg forstaar godt, at De er et Overmenneske, jeg respekterer Dem i høi Grad, ja, jeg ser op til Dem, men . . “
„Er Deres Hjerte bundet til nogen anden Mand?“ spurgte han.
„Nei, jeg kan ikke sige det – jeg har aldrig i mit Liv været forelsket?“
„Saameget bedre. De kan trygt lægge Deres Skjæbne i mine Hænder, ingen vil varetage Deres Interesser bedre end jeg.“
„Jeg tviler ikke om det, men lad mig faa vente at svare Dem, til dette med Millionen er bragt iorden.“
„Nei, hvis De finder ikke at kunne forlove Dem med mig, saa vil jeg hellerikke gjøre Dem til Millionærinde.“
„Ah, smilte hun, „det er en af Betingelserne.“
