heden virke beroligende paa ham. Thi det forstod Doktoren, at hans Sind ved en eller anden tung Tilskikkelse var bragt ud af Ligevægt, og der var gaaet noget istykker inde i ham.
Med fløv Villighed føiet Gilbert sig i Doktorens Bestemmelse, han vilde have Widding til ogsaa at opholde sig hos ham paa Sanatoriet, men denne svarede at foreløbig kunde han ikke forlade Kristiania, da han var intereseret i et større Bladforetagende, som var under Opseiling, men senere skulde han komme didop og tilbringe nogle Uger hos Gilbert. Nu var dennes Reise nær førestaaende. Først skulde han dog op til Lindevold og bede Farvel med sin Onkel.
Da Widding forlod Maggi, trikket han ned til Centrum.
Han havde et Stevnemøde og det med Lona Blessing.
De mødtes i Bagværelset paa en Kafé, hvor de kunde sidde uforstyrret for sig selv.
„En Flaske Champagne!“ forlangte Widding, da Opvarteren nærmet sig.
Lona gjorde store Øine.
Da Tjeneren havde fjernet sig, sagde hun:
„Hvorfor slaar De saa stort paa?“
„Fordi dette vort Møde kan komme til at have et meget høitideligt Resultat.“
„Jasaa!“ udbrød hun smilende. „Og De ser selv
