i mit Ve og Vel, kan jeg ikke godt fortie det for. Hun maa love at tie med det.“
„Hmm, tør De nu absolut stole paa hendes Taushed?“
„Ja, ganske sikkert — hun har en sand Afsky for Sladder, og jeg kan stole paa hende som paa mig selv.“
„Godt, men sig intet til hende om Deres Forhold til Gilbert Rambøll.“
„Nei, vist ikke.“
„Er Fru Larsen tilstede nu?“
„Hun passer sin lille Butik.“
„Kunde De ikke meddele hende disse Deres Nyheder nu strax i min Nærværelse?“ spurgte Widding.
„Jo, hun kan vel stænge Butiken for en Stund ― der pleier ikke at være mange Kunder paa denne Tid af Dagen.“
Fru Larsen kom nu ind og blev meget overrasket ved at se at Maggi havde en ny Herre til Gjæst.
„Hr. Widding – Fru Larsen,“ presenteret Maggi, og han rakte hende Haanden og bukket galant.
„Jeg er en tidligere Bekjendt af Frøken West,“ sagde han, „og hun ønsket at raadføre sig med mig angaaende en Reise, hun skal foretage.“
„Skal du reise, Maggi?“ udbrød hendes gamle Veninde forundret.
„Ja, du ved jeg fortalte dig om min Onkel i Amsterdam?“
