Frøken West, og find Dem i det, som kun tjener til Deres og Gilberts Bedste.
Hun tørret Taarerne væk og sagde med bævende Stemme:
„Jeg skal finde mig i det, Hr. Widding!“
„Nu iaften skriver De et Brev til Gilbert, hvilket jeg bringer ham, og jeg lover Dem, at De imorgen skal faa et Brev fra ham igjen.“
„Tak, sagde hun med et svagt Smil.
„Og saasnart De kommer over til Amsterdam kan I gjennem mig fortsætte Brevverlingen – gjerne sende hinanden et Brev hver Uge. Og De skal se, til Høsten har De ham ganske sikkert paa Besøg. Tænk, hvilket deiligt Gjensyn!“
„Ja, ja,“ sagde Maggj trøstet, „det bliver vidunderligt.“
„Nu kommer vi over til en anden Side af Sagen. Jeg tror, De burde lade Deres Afreise foregaa saa hemmelig som muligt. Thi naar Gilbert bliver frisk igjen, vil vistnok Gamlens Spioner forsøge at udfinde, hvor De er bleven af.“
„Jeg vil ikke lade min Tante, Fru West, vide noget derom.“
„Lad helst ingen af Deres Bekjendte vide noget herom,“ raadet han hende.
„Jeg tror, det er bedst. Men gamle Fru Larsen, hvem jeg bor hos og som tager saadan inderlig Del
