„Men nu maa jeg berede Dem paa en Ting. Det lader sig ikke gjøre, at De faar se Gilbert før De reiser.“
„O kan De ikke ordne det, saa jeg faar se ham om ikke mere end fem Minutter,“ sagde hun med et usigelig bønfaldende Blik paa ham, „og tage Afsted med ham?“
„Jeg vilde saa gjerne ordne det for Dem, ifald det lod sig gjøre, men det er umuligt. Skulde jeg endnu engang forsøge at smugle Dem ind paa hans Sygeværelse, vilde det have de farligste Følger for Eder begge.“
„Reise uden at faa bedet Farvel med ham,“ sukkede Maggi smerteligt.
Og hendes smukke Øine fyldtes med Taarer.
„Jeg indrømmer at det er haardt,“ sagde han med hyklet Følelse. „Men hør nu paa mig. Gamle Frøken Rambøll vogter som en Drage paa Gilbert, hun staar i Pagt med gamle Godseier Rambøll og kjender til Eders Kjærlighedshistorie. De kan umulig komme ind til Gilbert uden at blive seet af hende, og saa var Hundrede og et ude. Da blev der sat en vild Forfølgelse igang mod Dem, og De vilde ikke engang være sikker for den i Amsterdam. Men nu, saalænge Gilbert er syg, lader Spionerne Dem ifred, ja, de har tabt Dem afsyne. Nei, vær mu modig og kjæk.
