Da Maggi kom hjem og traadte ind i Stuen, sad Tanten der og drak Vin med en elegant Herre med svære, mørke Knebler.
„Maa jeg presentere,“ sagde Tanten, „Hr. Grosserer Wilse — min Niece, Frøken Maggi West.“
„Glæder mig overmaade at gjøre Deres Bekjendtskab, Frøken,“ sagde Grossereren og bukket for den unge Pige, og han saa hende ind i Øinene med et glødende Blik, som hun sletikke likte.
„Sid ned og drik et Glas Vin da, Maggi,“ bad Tanten.
„Tak ikke nu, jeg har nogle Breve at skrive,“ undskyldte hun sig kjøligt.
„Det kan De gjøre imorgen, Frøken,“ mente Wilse.
„Jeg kan ikke det — Godnat!“ Hun fjernet sig hastig.
Snart efter kom Tanten ind paa Værelset til hende og sagde:
„Men Maggi, hvad er dette for Opførsel mod en fin og rig Mand som Grosserer Wilse.
„Jeg er ligeglad enten han er rig eller fin naar jeg ikke har Lyst, saa har jeg ikke Lyst da.“
„Men han er kommen hid udelukkende for din Skyld,“ vedblev Tanten.
„Da kunde han helst ladt være at komme,“ svarede Maggi koldt.
