„Jeg gratulerer Dem af Hjertet!“ raabte han.
„Ser De, at Deres Brev alligevel kom frem!“
„Det har jeg Dem at takke for, min Herre,“ svarede hun.
„Tænk, hvilken prægtig gammel Onkel De har,“ fortsatte han.
„Kørner var her selv med dette Brev. De kjender ham maaske?“
„Ja, saavidt, og jeg har faaet Indtryk af at han er en brav Mand – og saa faar De Reisefølge med ham og hans Forlovede.
„Ja, det er saa betryggende,“ mente hun, „at have Reisefølge kun med en ung Herre, vilde jeg ikke finde rigtig passende.“
„Sandt nok. Naar skal De afsted?“
„Paa Fredag.“
„Hm—m, just idag nævnte jeg til Gilbert om denne Deres Reiseplan.“
„Hvad sagde han dertil?“
„Først var han noget imod det, men da jeg forklarede ham Fordelene ved et saadant Arrangement, billiget han det fuldt ud. Men det sagde han: „Til Høsten kommer jeg sikkerlig til at tage mig en Tur ned og besøge hende.““
Maggi smilte – et vakkert Smil.
„Gilbert har været oppe i flere Timer idag ― skal hilse Dem paa det allervenligste fra ham.“
