„Saa snart!“ udbrød hun uvilkaarlig.
„Vi kan ikke godt opsætte vor Afreise længere. Kan De maaske ikke blive færdig til denne Tid?“
„Jo, jo!“ raabte hun hastig. „Undskyld mig tilføiet hun nervøst, „alt dette kommer saa uventet paa mig.“
„Det forstaar jeg saa godt, min Frøken.“
Han tog sin Tegnebog op, trak frem endel Pengesedler og lagde paa Bordet.
„Værsaagod.“
Hun saa helt overvældet paa Pengene og sagde derpaa:
„Vil De være saa venlig at besørge Indkjøbet af Billet for mig?“
„Saa gjerne.“
Han tog til sig af Pengesedlerne, saa der blev liggende 100 Kroner tilbage.
„Skal nu min Forlovede, Frøken Hagemann faa Lov til at aflægge en Visit hos Dem imorgen Formiddag og gøre sig bekjendt med Dem?“
„Mange Tak.“
„Hun er en norsk Pige, og jeg haaber De vil komme vel overens med hende. Hun kan maaske være Dem behjælpelig med de fornødne Indkjøb.“
Atter takket Maggi.
„Saa tillader jeg mig at anbefale mig.“
