og hans Forlovede, hvilket jeg haaber at du ikke afslaar.
Jeg har medgivet Hr. Kørner Reisepenge til dig og yderligere hundrede Kroner til at kompletere din Garderobe, hvilket maaske vilde vise sig nødvendigt. Hr. Kørner vil føre dig lige til mit Hus.
Hjertelig velkommen til Amsterdam og din
Onkel Johnathan Balk.“
I dyb Bevægelse læste Maggi Brevet. Hun grebes ved Onkelens kjærlige Omtanke at forsyne hende saa generøst med Penge til sit Udstyr, hvilket hun saa inderlig trængte, saa ribbet hun var. Hun kunde jo sletikke have reist uden dette. Ak hun følte Trang til at briste i Graat.
Med fin Takt undlød Agenten at afbryde hende, som hun sad og stirret stivt fremfor sig.
Atter engang læste hun Brevet, lagde det ned paa Bordet og vendte sig saa mod den Fremmede. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulde sige.
„Min Herre, jeg er Dem meget taknemmelig,“ fik hun endelig frem.
„Intet at tale om, min Frøken. Det vil være min Forlovede og mig en Glæde at vise Dem denne Tjeneste og bistaa Dem med Raad og Daad.“
„Tak tak, Hr. Kørner. Tør jeg spørge, naar De reiser?“
„Om tre Dage — altsaa paa Fredag.“
