„Goddag, Maggi,“ sagde hun venlig og gav hende Haanden. „Hvordan har du det?“
„Jo Tak, ganske godt, Tante. Værsaagod ned.“
Fru West satte sig og vedblev:
„Jeg synes ikke, det kan være noget for dig at staa i denne Melkehandlen. Saa kommer jeg for at tilbyde dig noget bedre.“
„Hvad er det, Tante?“
„Plads i en Manufakturforretning hos Frøknerne Trosterud paa Grünerløkken – to ældre, snille, respektable Damer, hvor du delvis skulde sidde og sy paa Maskine og passe Disken og expedere Kvinder. Jeg har anbefalet dig til Posten, og du faar den, om du vil.“
„Jeg siger dig saamangen Tak, Tante, men jeg kommer nok ikke til at benytte mig af det,“ svarede Maggi.
„Hvorfor ikke?“ spurgte Tanten skarpt.
„Foreløbig blir jeg her, og skal jeg ha nogen anden Plads, blir det nok udenfor Kristiania.“
„Har du kanske noget saadant i Kikkerten?“ spurgte Fru West iriteret.
„Ja, og nei. Det er saa uvist, at jeg ikke vil tale om det.“
„Du har ingen Fortrolighed til mig, Maggi mente den anden med et bebreidende Blik paa hende.
