ning og disse prægtige Skuldre og sig mig om ikke Haaret her maa blive en ren Bisag for Liebhabere.“
„Ja, den Smag er saa forskjellig. Kort og godt, hvad vil De have for Pigen?“
„De sælger hende ikke under 1500 Kroner, derfor beregner jeg mig det halve af Dem.“
„Nei, min kjære Ven, saadan Pris kan jeg ikke gjøre Regning paa. Dertil kommer Reiseudgifterne, Resikoen, mulig Tab ved indtræffende Dødsfald og andre Eventualiteter.“
„Godt, De skal faa hende for 750 Kroner.“
„Ikke over 400 Kroner,“ erklærte Pigeagenten, „jeg tænker, der blir meget Bryderi med hende specielt.“
„Paa ingen Maade, det gaar diplomatisk let. De behøver ikke at forlove Dem med hende.“
„Aa nei, jeg ved nok fra før, at det ikke gaar an at have to Kjærester paa et Skib. Der har jeg Skam brændt mine Fingre.“
„Betviles ikke. Naar kommer De til at reise, Kørner?“
„Tja, om en Uge eller saa. Beror ogsaa noget paa Leinert.“
„De er fremdeles i Kompani med Hugo Leinert?“ spurgte Widding.
„Ja, ikke offentlig, men hemmelig da. Man er jo begyndt at rode op i dette som kaldes den hvide
