er bleven en Nødvendighedsartikel paa alle Storstæders Bordeller at holde mindst en norsk Pige.“
„Jeg indrømmer Deres Fortjenester, Hr. Kørner, men De betaler mig altfor lidet for de Skjønheder, jeg har overladt Dem.“
„Giv mig en god Vare, Hr. Widding, saa skal De faa Deres Betaling og ovenikjøbet Provision ved Salg til Udlandet.“
„Ja, denne Provission har De nok talt om, men jeg har aldrig seet noget til den,“ mente Widding.
„Fordi De aldrig har solgt mig andet end Sekunda Vare. Kom med den Prima Vare!“
„Her er den!“ sagde Widding og trak frem et Fotografi af Maggi West.
Kørner stirret paa det, og maatte formelig lægge Baand paa sig for ikke at vise den Henrykkelse, der betog ham.
„Ikke sandt, hun er meget smuk?“ sagde Widding.
„Hun ser godt ud, men det er jo en Brunette, ikke sandt!“
„Hendes Haar er kastaniebrunt.“
„Ja ja, de blonde og rødhaarede Piger staar høiest anskrevne hos Verdensmænd, de brunette mindre, og Prisen retter sig derefter.“
„Se paa det Ansigt, Kørner, se paa denne Hold-
