„Hvad er det for en ung, smuk Dame De har med Dem?“
„Min Forlovede, Frøken Hagemann.“
„I Forretningens Medfør?“
Jøden gliste med Tænderne og sagde:
„Nei, vi skal reise til Amsterdam og gifte os.“
„Det tror hun ja, men naar De kommer til Amsterdam med Deres Forlovede, sælger De hende simplement til et Pigehus.“
„Tys!“ hvisket Jøden.
„De maa ikke tale saa høit om disse Ting.“
„Sid ned lidt.“
„Har De noget i Anslag?“ spurgte Agenten, idet han satte sig.
„Jeg har altid noget, det maa De dog vide, Kørner.“
„Ja — jeg mener noget for Udlandet.“
„Jeg har noget specielt for Amsterdam.“
„Ach wasi,“ raabte Jøden, „noget specielt for mig!“
„Jeg ved virkelig ikke om jeg skal give Dem dette eller nogen anden Agent.“
„Hvad er nu dette for Tale, Hr. Widding?“ raabte Kørner indigneret. „Har ikke jeg indlagt mig store Fortjenester af Oparbeidelsen af Pigeexporten? Er det ikke jeg, som har bragt norske Piger ind paa Verdensmarkedet og oparbeidet det i den Grad at det
