Der drev et smerteligt Drag over Gilberts blege Ansigt og han sukket:
„Ak, Ingvald, tror du ikke, at Maggi endnu holder af mig?“
„Hvorfor skulde jeg forejøgle dig et falsk Haab. Det Brev, hun sendte dig, talte jo tydelig nok. Du bør ikke anstrenge dig med at tænke paa dette mere.“
Dagen efter sad Widding paa Grand Kafé fordybet i en Avis. Pludselig saa han op, da Døren aabnedes for et ungt Par – en flot antrukket Herre, hvis mørke Hudfarve og Profil tydet paa jødisk Afstamning og en ung, smuk, blaaøiet, blond Pige med en prægtig Figur.
De slog sig ned ved et Bord og fik sig Kaffe serveret. Widding bemærket nok hvor forelsket Pigen saa paa sin Kavaler, hun syntes aldeles væk i ham.
Efter en Stunds Forløb ringte Literaten paa Tjeneren og bad ham levere hans Kort til omtalte Herre.
Snart efter kom denne bort til hans Bord rakte ham Haanden og sagde: „Hvordan behager De at leve?“
„Tak, meget godt, Hr. Kørner. Men De . . .“
„Takker, ret vel.“
