Men for at faa Frøken Wang til at tro mig, maatte jeg jo fortælle hende hvor og under hvilke Omstændigheder jeg igaar saa Dem. Og gjorde jeg det, var Hemmeligheden røbet.“
„Ak ja, desværre!" sukket hun. „Men skal jeg da altid bære dette falske Forbryderskjær?“ tillagde hun.
„Nei, ikke altid,“ svarede han. „Hør nu, hvad jeg har at sige Dem: Jeg eier Gilberts fulde Fortrolighed og ved at han vil gjøre Dem til sin Hustru, men dette kan jo ikke ske, førend gamle Rambøll er død. Nu viger ikke Gilberts gamle Tante fra hans Leie, derfor kan De ikke faa besøge ham, og der kan gaa lange Tider før saa sker. Gilbert bad mig idag bringe Dem hans Hilsen og bede Dem være taalmodig og vente, saa skulde alt blive godt mellem Eder.“
Hvor disse løgnagtige Ord lyste velsignet op i Maggis Sjæl.
„Jeg vover næsten ikke at tro paa noget saa deiligt som at der kan blive noget mellem mig og Gilbert,“ sagde hun med saadan et vakkert Smil, „men efter hvad jeg kan forstaa har gamle Rambøll opdaget Gilberts og min hemmelige Forlovelse. Ikke sandt, Hr. Widding?“
„Han har nok det.“
„Og intrigeret imod mig?“
„Jeg vil gjerne tro det, skjønt jeg intet ved om det. Men just fordi han har opdaget det, gjælder det
