„Goddag, Frøken West!
Der stod Widding.
„Jeg kan glæde Dem ved at der er indtraadt en heldig Vending i Gilbert Rambølls Sygdom, saa at han nu er udenfor al Fare.“
„Godt at høre,“ sagde Maggi.
„Men det lader sig vel neppe gjøre, at De faar se ham for det første.“
„Nei Gud bevare mig for det?“ skreg hun heftigt op.
„Hvad mener De, Frøken West.“
„De skulde bare vide, hvor skjæbnesvangert mit Besøg igaar hos Gilbert blev for mig.“
„Det skulde jeg nok have Lyst til at høre,“ sagde han og tog Plads hos hende.
Hun fortalte ham hele Historien, og Widding lyttet i paatagen Bestyrtelse til.
„Nei, nu har jeg aldrig hørt Magen!“ raabte han.
„Bestyreren har naturligvis taget en anden for Dem.“
„Saa maa det være, og jeg kunde jo ikke fortælle, hvor jeg havde været. Men det gjør mig saa ondt at Dr. Wang skal tro dette om mig. Kunde ikke De Hr. Widding gaa til hende og fortælle hende at De har seet mig paa et helt andet Sted ved dette Tidspunkt.“
„Det skulde jeg med Glæde gjøre,“ Frøken West.