„Fru Larsen?“ udbrød Pigen, jeg troede hun var syg.
„Hun tilbragte nogle Dage paa Diakonissehuset – Saa gik hendes Galskab over lige hurtig som den var kommen, og nu er hun flyttet hjem igjen. Hun tænker at aabne en Melkebutik og ønsket at have dig tilhjælp. Men det kan vel ikke være noget for dig det.“
„Jeg ved ikke rigtig.“
„Tænk nu paa det, jeg har sagt, og om du synes, saa kom op til mig iaften.“
„Tak, det kan nok være det.“
Fru West tog Afsked med hende og gik videre.
Maggi var saa hjertesyg efter hvad hun nys havde gjennemgaaet. Hun havde mistet sin prægtige Veninde og Beskytterinde Dr. Aagot. Ak hvor forfærdelig at denne skulde anse hende som Tyv. Det var næsten mere, end hun kunde bære. Atter havde hendes Fiender været paa Spil. Nei, nu blev det ikke til at holde ud for hende her i Byen længere.
Træt og sjælssyg satte hun sig ned paa en Bænk ved Vor Frelsers Kirke.
Midt i hendes Fortvilelse glædet hun sig over at Fru Larsen var bleven frisk igjen. Hos hende kunde hun finde foreløbigt Ophold, indtil hun fik ordnet sig med noget, tænkte Maggi.
Hun vaktes af sine Tanker ved at nogen tilraabte hende:
