De tre gik Derind. „Her er hendes Kommode,“ sagde Dr. Aagot.
Detektiven trak først øverste Skuffe ud – den indeholdt kun nogle Papirer. De andre Skuffer viste sig at være tomme.
„Hvor har De Deres Garderobe?“ spurgte han.
„Jeg har ingen Garderobe,“ svarede den ulykkelige Pige med et bittert Smil. „Mine Kufferter og alt, hvad jeg eiede, blev jeg bestjaalet for – saa er det vel ikke mere at vente, end at man ogsaa skulde tage Ærligheden fra mig.“
„Er det ikke Deres den Jakke?“ spurgte Detektiven.
„Den er min.“
Han tog den ned og undersøgte den.
„Her er noget Papir inde i Foret,“ sagde han, stak saa Haanden ned i Jakkelommen og halede op et sammenfoldet Papir, brettet det ud og en forkrøllet Femkroneseddel kom tilsyne.
„Ser De, Frøken Wang,“ sagde han. „Laaneseddelen! Sølvbægere m. m. 5 Kroner. Og her er Valuta.“
Der lød et vildt Skrig fra Maggi, som stod der skjælvende, medens hver Blodsdraabe var veget fra hendes Ansigt.
„Dette laa ikke i min Lomme før — det er Dem, som har lagt det der!“ hvinet hun til Detektiven. „De er ogsaa et Redskab for mine Fiender!“
