„De skulde bare vide, hvad djævelske Rænker jeg har været udsat for,“ stønnet Maggi og brast i Graat.
Dr. Aagot, der nu var overbevist om hendes Skyldighed, gik fra hende og ind paa Kontoret til de to Mænd og gjengav dem Maggis Ord.
„Hun er umaadelig fræk,“ sagde Detektiven. „Men naar man hører, at hun vil gjøre til at Hr. Bestyreren er en hemmelig Fiende af hende, skulde man fristes til at tro at hun ikke er rigtig vel forvaret.“
„Det begynder jeg ogsaa at tro,“ svarede Dr. Aagot. „Jeg har nok før hørt en Fugl synge om at hun skulde lide af Forfølgelsesmani.“
„Iallefald er hun Tyven, hun og ingen anden,“ erklærte Bestyreren.
„Nu kan jeg ikke længere tvile paa det,“ svarede Dr. Aagot.
„Hvad vil De nu gjøre, Frøken Wang?“ spurgte Detektiven.
„Jeg tror, det er umuligt at faa hende til at tilstaa,“ svarede Dr. Aagot. "Men nu har jeg jo faaet mit Sølvtøi tilbage, saa nøier jeg mig med at afskedige hende.“
„Jeg maa gjøre Dem opmærksom paa det, Frøken,“ sagde Bestyreren. „At Hr. Hals kun har faaet udlaant Sølvsagerne, og jeg maa have Dem med mig igjen.
