„Men naar hun nu hører hvad det gjælder, haaber jeg at hun vil give en tilfredsstillende Oplysning om Ærindets Natur.“
Beslutsomt trykket hun paa Ringeknappen.
Maggi kom ind.
Da hun saa det underlige Udtryk i Frøken Wangs Ansigt, blev hun strax en Smule urolig.
„Hør nu, Maggi.“ lød det lidt anstrengt fra Dr. Aagot. „Den Herre der paastaar, at De igaar Middag Kl. 12 var inde paa et Laanekontor. Sig mig, er det virkelig sandt?“
„Nei,“ svarede Pigen freidig. „Jeg har aldrig i mit Liv sat min Fod paa et Laanekontor.“
„Men hvordan kan da Herren paastaa det?“
Maggi rystet paa sit smukke Hoved.
„Det skjønner jeg ikke. Da maa Herren have forvexlet mig med en anden.“
„Det samme har jeg sagt. Men han paastaar at De var inde og pantsatte disse Sager her?“ Hun pegte paa Sølvbægrene og Servietringene, som hun havde lagt i Vindueskarmen.
„O Gud, hvordan kan nogen beskylde mig for noget saadant?“ skreg Maggi med store Øine. „Jeg skulde have stjaalet disse Sager: Tror De virkelig dette om mig, Frøken Wang?“
„Nei, jeg kan ikke rigtig tro det,“ sagde denne med forpint Stemme. „Men De er jo selv istand til
