„Det kan hun ganske vist,“ svarede Dr. Aagot, der tænkte ved sig selv, at det var et leit Sammentræf at Maggi havde været ude paa dette Tidspunkt og det i et Ærinde, som hun ikke vilde give Oplysning om; fastholdt hun hermed, kunde jo Sagen blive kjedelig.
„Forresten, Frøken Wang, har jeg tilladt mig at bede Bestyreren for Laanekontoret hid lidt over Kl. 1. Naar han faar se Frøken West, vil han kunne afgjøre om det var hende, som besøgte ham igaar eller ikke.“
„Det var godt, at De gjorde det,“ sagde Doktoren lettet. „De kan være ganske rolig for at Bestyrerens Erklæring gaar ud paa, at det ikke var Maggi som var hos ham,“ tilføiet hun med stærk Overbevisning.
„Lad os haabe det. Jeg skal sige Dem, Frøken, denne Bestyrer er en skarp Menneskekjender og har en rent fænomenal Hukommelse med Hensyn til de Personers Udseende, som han kommer i Berøring med. Derfor har ofte hans Vidnesbyrd været overmaade værdifulde for Politiet.“
„Destobedre,“ svarede Dr. Aagot.
I dette Moment blev det banket paa Døren.
„Kom ind!“
Det var Bestyreren.
Detektiven presenterte ham for Dr. Aagot og han satte sig ned og talte med dem om bemeldte Pige, der havde været paa Laanekontoret.
„Jeg maatte lægge Mærke til hende med engang
