„De vil finde det utroligt, naar jeg fortæller Dem at Frøken West er Tyven.“
„Nei, ved De hvad, Hals,“ lo Dr. Aagot. „Det er omtrent lige latterligt, som De vilde sige, at jeg selv var Tyven.“
„De aner ikke, hvilken dreven Skuespillerinde denne unge Dame er.“
Han gjengav Scenen hos Pantelaaneren, men Frøken Wang forblev lige vantro.
„Den omtalte Hr. Kræfting har ladet sig skuffe af en vis Lighed,“ mente hun. „Jeg tror, at Madam Salvesen alligevel er Tyven, men at hun har sat den unge Pige til at pantsætte Sagerne.“
„Sig mig, Frøken Wang,“ tog Detektiven alvorlig tilorde. „Var ikke Frøken West fraværende fra Deres Hus ved Tolvtiden igaar?“
Ved dette Spørgsmaal gav det et Sæt i Dr. Aagot.
Nu mindtes hun Maggis paatagende Forlegenhed og Blussen igaar, da hun spurgte, hvor denne havde været.
„Hun var nok ude ved den Tid igaar,“ lød det nølende Svar, som Dr. Aagot husket paa Maggis Ærinde ud, hvilket hun havde været saa forlegen for, „men jeg kan alligevel ikke tro noget saadant om hende.“
„Er hun istand til at bevise sit Alibi, — at hun ved bemeldte Tid har været paa et andet Sted, saa er jo alt vel,“ vedblev Detektiven.
