„Det lover jeg Dem paa Æresord.“
De naaede Gaarden og gik derind.
„Gaa stille,“ sagde Widding, idet han laaste Entrédøren op.
De listede sig paa Tæerne ind gjennem Gangen, og ind i Forstuen.
Widding aabnet en Dør og skjøv Maggi ind i Soveværelset.
Hun saa bort mod Gilbert.
Han laa med halvlukkede Øine. Ak hvor bleg han var!
„Hr. Rambøll,“ sagde hun halvhøit, idet hun nærmet sig Sengen.
Han syntes at høre hende; thi nu aabnet han Øinene og saa fremfor sig med et underligt, tilsløret Blik.
„Aa Gilbert, kjender du mig ikke?“ sagde hun. „Jeg er Maggi!“
„Jeg har sagt det saa ofte,“ sagde han ivrig, „at Vand og Brødstraffen ikke forbedrer Folk, som lider af Drikkesyge. Byg heller Sanatorier til dem, lad dem leve godt og sundt.“
Atter talte han i Vildelse. Den unge Pige bøiet sig over ham.
„Kjære Gilbert, kom til dig selv!“ stønnet hun. „Det er Maggi West, som staar hos dig!“
„Nei, det er ikke noget at gjøre saadan Blæst af,
