„Det kan De absolut ikke. Deres Besøg hos Kandidaten maa ske i al Hemmelighed. Men det er jo ikke længere end ned i Kongens Gade. De kan jo hurtig være tilbage igjen.“
Maggi stod tvilraadig.
Nu venter Gilbert Dem med fortvilet Længsel, vedblev Literaten med hyklet Bevægelse. "Og jeg siger Dem det, Frøken, om De ikke følger mig til ham nu, vil De komme til at angre det bittert, naar han er død.“
Disse Ord endte al Maggis Tvilraadighed.
„Jeg skal følge med Dem,“ sagde hun, „om De vil behage at vente lidt, saa jeg faar ordnet mig.“
„Gaa som De er.“
„Men jeg faar da tage Hat og Jakke paa.“
„Ja ja, men vær snar.“
Det var hun ogsaa, snart efter gik de to nedover Gaden.
Da de nærmet sig den Rambøllske Gaard, sagde Widding:
„Jeg havde selv adskillig Betænkelighed ved at paatage mig denne Kommision. Hvis nogen af den Rambøllske Familie skulde faa Nys om at jeg har tilladt mig at føre en ung Pige ind til Gilbert. Derfor, Frøken West, maa De love mig paa Æresord, at De ikke omtaler det for nogen.“
Maggi, som ikke kunde ane, at der stak nogen Snare bagved, svarede uden Betænkning:
