Maggi laa længe vaagen den Nat og tænkte paa Gilbert, saa vakkert han havde seet paa hende. Ak, om han fremdeles elsket hende . . .
Dr. Aagot havde sin Visittid fra Kl. 11—1.
Kl. 12 næste Dag, da Frøken Wang var optaget af sine Patienter, blev der ringt paa Entréklokken.
Maggi gik ud og aabnet.
Der stod Widding, han hilset hende meget alvorlig.
„Frøken Wang er paa Kontoret,“ oplyste hun.
„Det er Dem, jeg vil tale med Frøken West,“ sagde han.
Hun saa urolig, lidt blussende paa ham.
Kandidat Rambøll er meget syg. Skjønt Dr. Lind siger noget andet, tror jeg neppe, at Gilbert overstaar det, han tror det neppe selv. Nu er han kommen til Bevidsthed. Og saa har han betroet mig, sin Ven, et Ærinde til Dem. Han ønsker at se Dem endnu engang i dette Liv, tillagde Literaten med en let Skjælven i Stemmen.
Graaten steg Maggi op i Halsen.
„Jeg har ondt ved at komme fra nu,“ fik hun med Møie frem. „Frøken Wang kunde behøve min Hjælp.“
„Hun faar være den foruden. I dette Tilfælde maa alle andre Hensyn vige.“
„Men jeg kan jo ikke sige til Frøken Wang, hvor jeg gaar hen.“
