Nøglen stod i Buffeten, han gik hen og aabnet Døren og lyste ind.
Her var meget vakkert Sølvtøi. Han stak Haanden inderst ind og tog to Sølvbægere og en Servietring, dette stak han til sig.
„Dette vil hun neppe komme til at savne før imorgen Middag,“ sagde han for sig selv. "Nu kommer det an paa om ogsaa det øvrige vil ordne sig efter min Plan. Saamen er det et farligt Spil.“
Nu gik han og laaste sig ud af Entrédøren, traadte atter ind i Kaféen og forlod Stedet.
Han styrede Kursen hen til en anden Afholdskafé, hvor han havde sat Stevne med en Dame Kl. 11.
Det var Lona Blessing.
Hun sad i en Krog for sig selv ved et Glas Limonade og ventet ham.
„Jeg er virkelig nysgjærrig efter at høre hvilken Job De nu har til mig,“ sagde hun.
„De skal pantsætte nogle Sølvsager for mig imorgen Kl. 12 i Laanekontoret i Theatergaden.“
„Ak!“ sagde hun. „Kan De ikke gjøre det selv da?“
„Det ligger i min Interesse at De gjør det, Frøken Lona,“ sagde han.
„Det er saa leit at staa og raabe sit Navn paa saadant et Sted,“ indvendte hun.
„De skal pantsætte under Navnet Anna Olsen Pilestrædet 22.“
