„Der har vi altsaa Onkel Jonathan,“ sagde han. Nu læste han Brevet, der var saalydende:
Kjære Niece Maggi!
Du har vistnok hørt Tale om din hollandske Onkel, om du end ikke har seet ham personlig. Din Moder, min kjære Halvsøster maa have talt ofte til dig om mig. Jeg var en fattig Mand, da jeg forlod Norge, men lidt efter lidt har jeg arbeidet mig op til, hvad man tør kalde, en vis Velstand. Med Sorg erfaret jeg for Aar tilbage Din Mors Død. En norsk Pige, jeg traf her i Amsterdam kjendte dig, talte meget om dig og gav mig Frk. Lammers Adresse, hvor du skulde findes. Jeg sidder nu i udstrakte Forretninger, og om du vilde komme hidover skal jeg nok skaffe dig en fordelagtig Plads. Skriv til mig, saa skal jeg sende dig Reisepenge til at komme herover med. En fin By er Amsterdam, maa du tro.
Din gamle Onkel
Jonatan Balk.
(Adressen stod vedføiet).
„Jeg bliver vel nødt til at tage med mig dette,“ mumlet Literaten og stak Brevet og Fotografiet i Lommen.
Han lukket Skuffen igjen og med Lygten i Haanden gik han ind i Dagligstuen. Her saa han sig forskende om.
