„Hun holder paa at faa sig en liden, men det er saa rent galt med hende, at Jordmoren siger at der maa Læge til, og Fru Langeby vil ikke vide af nogen mandlig Læge ... derfor maa De være saa snil at se til hende.“
„Ja ja, jeg skal komme saa snart jeg kan. Hvad sagde De Adressen var?“
Vedkommende gjentog det, og Dr. Aagot ringte af og vendte tilbage til Maggi og sagde:
„Nu maa vi høit op i Maridalsveien. Men vi skal nu have vor Chokolade først. Nu er det en Fødselshistorie igjen. Bare det ikke bliver forlænge for Dem at ventes?“
„Aanei, Frøken Wang, jeg fik alligevel ikke sove, om jeg skulde være alene hjemme.“ Under Sygebesøg af denne Art fik ikke Maggi følge med Dr. Aagot ind til Patienten, men maatte vente i et ydre Værelse.
Tyve Minutter efter gav de sig ivei.
Som de traadte ud af Porten, og Dr. Aagot laaste efter dem, blev de bemærket af en Person, der stod paa Lur i en aaben Port tversover Gaden.
Det var Widding.
Over hans Ansigt spillet et ironisk Smil, som han saa dem gaa nedover Gaden. Thi det var ham, som havde faaet en Bekjendt til at afgive det omtalte Sygebud pr. Telefon til Dr. Aagot. Hvorfor han havde gjort dette, vil vi snart faa høre.
