Omgivelser, og der er ingen Tvil om at mangen Stakkar uden Grund er bleven indlagt til Observation og dette har paadraget Personen en Sindssygdom, der har gjort Vedkommende ulykkelig for Levetiden.
Dr. Aagot lod sig dog ikke mærke med den vage Mistanke, som Widdings Ord om Forfølgelsesmani havde vakt hos hende, men hun sagde:
„Efter alt, hvad jeg har hørt om Maggis Tante, Enkefru West, kan man ikke fæste synderlig Lid til hendes Udsagn.“
„Nei, ikke det ringeste. Som Menneskekjender siger jeg det, at naar jeg ser ind i Frøken Wests smukke, barnlige Ansigt, læser jeg intet andet der end Dyd, Godhed og alle Sjælens ædle Egenskaber,“ erklærte han hjerteligt.
„De taler akkurat som min Fætter, Dr. Lind, om hende.“
Nu kom de ind paa andre Materier.
Dr. Aagot havde ikke kjendt Widding før, hverken personlig eller af Omtale, men nu vidste han at optræde med saadan fin Takt, at hun fik det fordelagtigste Indtryk af ham baade som Gilberts trofaste, opofrende Ven og som rettænkende Menneske.
Nu indfandt Maggi sig med Medikamenterne, og efter at have givet Widding sine Instruxer, tog Dr. Aagot Afsked og fjernet sig.
