og en ældre flink Tjenestepige, som skal besørge Stellet her. Jeg har lovet at vaage hos Gilbert inat. Imorgen kommer Frøken Lyhr ind for at pleie ham. Kanske De vil gaa til Telefonen og konferere med Frøkenen selv?“
„Nei, Hr. Widding, det er unødvendigt. Jeg finder Arrangementet særdeles heldigt. Nu skal jeg skrive Recept paa et Pulver og en beroligende Mixtur.“
„Der borte har vi Skrivesager,“ sagde han pegende paa et lidet Bord.
Hun satte sig ned og skrev, kaldte saa Maggi ind til at gaa paa Apotheket.
Da hun var gaaet, henvendte Widding sig til Dr. Aagot:
„Er ikke dette en Frøken West?“
„Jovist — De kjender hende?“
„Ja, saadan af Udseende. Som Refferent kommer jeg meget paa Centraltheatret, og man kan jo ikke undgaa at lægge Mærke til en saadan ung Skjønhed.“
„Hun er ligesaa brav som hun er smuk.“
„Det tror jeg ogsaa — trods alt, hvad man siger.“
„Ni, hvad siger man faa?“ spurgte Dr. Aagot.
„Nei ved De hvad, Frøken, jeg har virkelig ikke Lyst til at frembære smudsig Folkesnak om en Dame, hvem jeg anser hævet over al Tvil.“
„Alligevel vil jeg gjerne vide det. Jeg skal sige
