„Nei, Gilbert, tro mig til, jeg har ikke gjort noget, som jeg kan undse mig for.“
Der syntes at gaa som et elektrisk Stød gjennem ham, og han aabnede Øinene helt.
Han syntes at gjenkjende hende og over hans smukke, mandige Ansigt, gled saadant et vakkert Smil, straalende hvilede hans Øine paa den unge Pige med et Udtryk af uendelig Kjærlighed, som fik hendes Hjerte til at banke heftigt, frydefuldt.
Men i næste Moment var det, som Bevidsthedens Glans slukkedes i hans Øine, de fik et forstyrret Udtryk og han skreg vildt:
„Ak denne forfærdelige Hemmelighed: Denne frygtelige Hemmelighed!“
Nu lukkedes hans Øienlaag til, og Maggi satte sig ned og græd stille.
„O Gud, det syntes, som han endnu elsker mig!“ higstet hun.
Da Dr. Aagot kom ud til Widding, sagde hun:
„Kandidaten har stærk Feber. Jeg tror det vil være en betænkelig Sag at lade ham føre hjem til Lindevold.“
„Jeg har just konfereret med Frøken Lyhr pr. Telefon. Hun tænkte sig ogsaa at Gilbert ikke burde flyttes, og hun ved at han har en absolut Modvilje for at indlægges paa Hospital, følgelig maa han blive her. Fra Lindevold er allerede afsendt en Tjener
