Denne siden er korrekturlest
29de Kapitel.
Det var i Skumringen, at Widding atter traadte ind i den Rambøllske Bygaard.
Han laaste sig ind af Entrédøren og gik saa ind Soveværelset og tændte Gasblusset.
Nu vendte Gilbert sig hastig i Sengen og saa op med halvaabne Øine.
„Hvordan har du det nu?“ spurgte Widding.
„Jeg har saameget at bestille,“ svarede Gilbert febrilsk med hul Stemme, „jeg søger en sjelden Blomst, en smuk, vild Blomst, vanskelig at finde, men jeg tror, at den maa voxe i Siljekrattet ved Stibækken og . . .“ Resten døde hen i uforstaaelige Ord. Hans Ansigt var rødt, og Sveden perled ham nedover Panden.
Widding tog hans Haand og følte til Pulsen, idet han trak sit Uhr frem og med Blikket fulgte Sekundviseren, saa rystet han paa Hovedet og mumlet:
