sig ikke gjøre. Selv om hendes Mands Onkel døde, fandt din Mor at det vilde være en tvilsom Lykke for dig at komme hjem til din Fader og blive seet ned paa af hans Familie, maaske faa en ond Stedmoder. Da vilde hun heller at du skulde blive en brav Arbeiders Pleiebarn og hun havde nu sligen Tillid til mig.
Din Far og jeg raadslog om hvad vi skulde gjøre. Saa enedes vi om at tage dig til os saadan som min Veninde ønske det. Om Natten døde Sofie. Hun blev begravet paa Østre Akers Kirkegaard. Vi tog dig i vort døde Barns Sted, og Hemmeligheden kunde saameget bedre bevares, da vi strax efter flytted ind til Byen.
Ja, kjæreste Maggi, vi har holdt af dig som du skulde være vort eget Barn, men nu synes jeg at du bør vide Hemmeligheden. Guldarmbaandet du bærer fik din Mor af din Far.
Gud skjænke dig Lykke for Livet.
Din Inga West.
„Briljant!“ sagde Widding og stak Brevet til sig.
