der var Far til hendes Barn. Men nu fik jeg høre hendes Historie.
Hun var bleven forlovet med en Rigmandssøn, der ikke aabent turde vedkjende sig dette overfor sin Familie og sin Farbroder, af hvem han kunde frygte for at blive gjort arveløs. Og de to havde indgaaet hemmeligt Ægteskab — kirkelig Vielse var det. Først efter Farbrorens Død skulde Giftermaalet offentliggjøres. Men den unge Rigmands Onkel havde opdaget Hemmeligheden, og rasende herover havde han udsendt Folk til paa en lumskelig Maade at tage Sofie og Barnet afdage. Ja, tænk dig til, kjæreste Maggi, var dig.
Der blev gjort flere Attentater paa Sofie og Barnet. Al denne Rædsel havde undergravet hendes Helbred. Tilsidst tog hun Flugten med dig. Det var vel Forsynet, som styret det saadan, at hun fandt frem til mig, sin gamle Veninde.
Sofie blev bragt tilsengs, hun vidste, at hun ikke havde mange Timer tilbage. Nu bad hun mig tage mig af Barnet. Hun frygtet for at hendes Mands Onkel vilde vedblive at forfølge dig, Maggi, ifald han fik Nys om, hvor du var bleven af. Derfor bad hun tage dig til mig i al Hemmelighed og beholde dig som min egen. Din Faders Navn nævnte hun ikke, men hun omtalte ham med den største Kjærlighed, hun vilde saa gjerne sendt ham det sidste Farvel, men det lod
