fuldendt Skjønhed og hun var saa elskelig, sød og yndig, at alle maatte holde af hende.
Vi to stod til Konfirmation sammen, siden tabte vi hende afsyne. Jeg blev gift med den Mand, hvem du hidtil har anseet som din Far, og jeg behøver vel neppe at fortælle, at vi levet lykkelig sammen.
Vi boede i en liden Hytte ved Østensjø den Tid, da jeg ventet at blive Moder. En liden Pige kom til Verden — fjorten Dage efter toges hun fra os, faldt i Krampe og døde saa braat, at vi ikke engang fik Tid til at hjemdøbe hende.
Vor Sorg over den Lille var stor. En Aften Johannes og jeg sad sammen og det raste et haardt Veir udenfor og Vinden drev Regnet pidskende mod Ruderne, blev der banket paa Døren. Ind kom en skjælvende dyvaad Kvinde med et Spædbarn indtullet i sit Schal, hun saa bleg og ulykkelig ud og bad om at faa blive her lidt og varme sig.
Men hvor stor var ikke min Overraskelse, da jeg i hende gjenkjendte Sofie Malm.
Da jeg nævnte hende ved Navn og hun nu gjenkjendte mig, flød hendes Taarer. Jeg lod min Mand gaa ind, og Sofie fik skiftet tørt Tøi og lagde sig paa Sofaen med Barnet i Armen. Hendes blege Ansigt bar Dødens sikre Mærke og hun hostet saa hult og uhyggeligt. Jeg kunde nu ikke tænke mig til andet, end at Softe var kommen ilde ude for en troløs Mand,
