„Adspredelse – Moro!“ sagde Gilbert hovedrystende og med toneløs Stemme. „Nei, jeg orker intet mere af denslags. Ak, jeg er saa syg, Ingvald, Blodet ruller hedt i mine Aarer – jeg maa ind og lægge mig tilsengs – kom!“
Widding fulgte ham ind i Soveværelset, Gilbert skjalv, saa han maatte hjælpe ham at klæde sig af.
„Vil du, jeg skal hente Doktor?“ spurgte Widding, da Gilbert endelig havde lagt sig.
„Nei, jeg maa se til at sove. Tag Entrénøglen med dig og kom igjen om nogle Timer, saa faar vi se. Men om du vil fylde Karafelen der med friskt Vand – jeg tørster.“
Widding gjorde det og forlod Gilbert efter at have ønsket ham god Bedring.
„Frøken Lyhr har en skarp Hjerne,“ mumlet han for sig selv, „men en saa storartet Virkning havde jeg dog ikke ventet mig af hendes Brev. Ja, bliv bare syg, Gilbert Far, bliv bare rigtig syg, det stemmer bedst overens med mine Planer nu.“
Han trikket hjem til sit Logis oppe i Bogstadveien.
„Her har været en Herre og spurgt efter Dem gjentagende Gange,“ meddelte hans Værtinde. Han leverede sit Kort og bad at De skulde komme indom ham.
Widding tog Kortet og smilte mystisk, da han læste Navnet "Fritz Køener.“ Nedenfor stod vedføiet med Blyant „Grand Hotel.“
