kold og bestemt ud, det Brev lod ikke til at gjøre noget dybt Indtryk paa hende.“
Med skjælvende Hænder brød den unge Mand Brevet, udfoldet det og læste. Men han var ikke kommen langt før han blev dødbleg og greb sig over Hjertet.
Brevets Indhold var saalydende:
Hr. Kandidat Rambøll!
Til Svar paa Deres Skrivelse skal jeg meddele følgende: De mødte ikke op til vort sidste Stevnemøde, og oprigtigt talt, er jeg Dem meget taknemlig derfor; thi siden er jeg kommen paa helt andre Tanker. De fortæller, at De har mistænkt mig for noget, om en Komedie, der skal have været udspillet i min Tantes Have. Jeg ved ikke, hvad der menes hermed, men det kan vel ogsaa være det samme. De fortæller om Deres store Kjærlighed til mig – ak bedste Hr. Rambøll, den er ilde anbragt, jeg er den nok ikke værdig. Jeg likte Dem godt, men endnu bedre likte jeg Udsigten til at blive Frue paa det store Gods Lindevold. Dog da De ikke mødte op sidst kom jeg til Eftertanke og sagde til mig selv: „Det er en tvilsom Vinding for dig at forlove dig med en Mand, der ikke engang tør presentere dig for sin Onkel men maa holde det hemmeligt
