„Maa De med engang sætte Dem til at skrive Maggis Svar paa Gilberts Brev — jeg ved at Gilbert aldrig har modtaget noget Brev fra Maggi og følgelig ikke kjender hendes Haandskrift. De maa skrive kraftigt og berøve ham ethvert Haab. Og De maa fordreie Deres Haandskrift, saa han ikke kjender den igjen.“
„Alt dette skal jeg nok greie, men er De da sikker paa at Gilbert vil opgive Maggi?“
„For en kort Tid ja. Men sikre er vi ikke, saalænge Maggi er i Kristiania.“
„Kunde De ikke se til at faa hende væk, Widding?“ spurgte Kathinka.
„Jo, jeg maa levere hende i Hænderne paa en udenlandsk Pigehandler.“
„Hvordan gaar det for sig?“
„Ved at man tilbyder Pigen en Post i Udlandet eller at der kommer en Udlænding og forlover sig med hende og hun skal følge ham til Udlandet og gifte sig med ham. Men ingen af disse Snarer vil Maggi lade sig fange i, dertil har hun allerede prøvet alt for meget. Der maa stilles en meget lurere Limpinde.“
Kathinka betænkte sig lidt og sagde saa:
„Om vi benyttet os af den rige Onkel i Amsterdam?“
„Donnerwetter for en Idé, Frøken!“ jublet Widding glisende med Tænderne. „Amsterdam er just et
