Nu traadte Elias Malm ind. Gilbert presenterte ham for Doktoren. Mellem dem indviklet sig strax en Samtale, og Gilbert benyttet sig heraf til at trække Widding ind paa sit Arbeidsværelse.
„Nu ved vi altsaa, hvor Maggi er,“ ytret den første i heftig Bevægelse. „Altsaa har denne Fru West løiet.“
„Har hun løiet?“ spurgte Widding.
„Ja, hun sagde at Maggi var forlovet med en Forretningsmand, og det er attsaa ikke sandt.“
Ogsaa herpaa vidste Widdings opfindsomme Hjerne at finde Svar.
„Ved du hvad,“ sagde han, „jeg tænker Forretningsmanden er den rige, hollandske Onkel, som kan have forelsket sig i sin smukke Niece, efter et Fotografi, hun har sendt ham.“
Disse Ord slog strax an hos Gilbert.
„Kanske det er saa,“ raabte han. „Og saa skulde hun gaa hen og gifte sig med en gammel Knark bare for at bli forsørget. Nei, Ingvald, jeg maa tale med Maggi endnu idag.“
„Gaa nu ikke hen og gjør en Dumhed, Gilbert,“ bad hans „Ven“. „Du kan neppe faa tale med Maggi, uden at Doktor Aagot ser dig, og dermed er Hemmeligheden røbet.“
„Det er nok sandt, men saa faar jeg skrive til hende og sætte Stevnemøde.“
