„Ja, jeg kunde tænke mig at der var en eller anden Grund for denne Forandring hos ham,“ mente Doktoren. „Godseieren trænger til megen saadan Oplivelse, han grubler nok altfor meget over sin Sygdom.“
„Skal det ikke være en Whiskypjolter, Hr. Lind?“ spurgte Gilbert.
„Tak, jeg pjoltrer ikke om Formiddagen – og helst ikke om Eftermiddagen heller,“ tillagde Lind, der i Gilberts blanke Øine og paafaldende Bleghed tydelig læste Efterveerne af et Bakanal. „Idetheletaget anser jeg Pjolteren for en meget skadelig Drik.“
„Med hvilken Grund fordømmer De Pjolteren, Doktor?“ spurgte nu Widding.
„Af den Grund, at jeg har seet en mængde Pjolterdrikkere dø i en tidlig Alder. Men sandt at sige, burde vi nu aldrig nyde noget af det, som heder Alkohol.“
„Men tror De nu egentlig det. Doktor,“ faldt Kathinka ind, „at det er nogen direkte Besparelse for Arbeidsfolk idetheletaget at være Medlemmer af en Godtemplarforening?“
„Ikke Spor af Besparelse,“ svarede Doktoren. „Naar en Mand drikker, tager Restauratørerne hans Penge; men naar han melder sig ind i en Loge, udsuger Godtemplarerne ham med deres Afgifter, Indsamlinger, Fester o.s.v. Der er jo saa mange som skaffer sig et Levebrød ved Godtemplarismen. Det
