„Sagde ikke Deres Svigerinde Dem Navnet paa Maggis rette Far?“ spurgte nu Widding.
„Nei, det vidste hun ikke selv engang. Damen havde ikke opgivet hende det. Men vil nu De sige mig Damens Navn?“
„Det var Susanne Heiberg, Datter af en Amtmand.“
„Kors, var hun af saa fin Familie.“
„Hendes Søster Bertha blev gift med en Statsraad og døde nylig efter at have været Enke i mange Aar. Kan det bevises, at hendes Søster havde en Datter som lever, bliver denne Arvingen, i modsat Fald bliver jeg det.“
„Aha, staar Sagen sadan!“
„Da kan De vel vide, hvad det gjælder for mig De, Fru West, er vistnok den eneste, som kjender noget til denne Historie. Nu beder seg Dem, om nogen skulde komme og udspørge Dem om dette, saa anstil Dem som om De ikke kjender et Døit til det.“
„Jamen skal jeg det ja, Hr. . . .?“
„Widding,“ suplerede han. „Sig, at De aldrig har hørt Tale om andet end at Maggi er Datter af Johannes og Inga West.“
„Vær rolig, min Herre, de skal ikke komme nogen Vei med mig.“
„Jeg skal vel vide at paaskjønne Dem for det, naar jeg kommer til Magten.“
