hjem efter at have været borte og taget Afsked med sin Broder Johannes, som laa for Døden, efterpaa havde han drukket. Nu glap det ud af Lukas, at han uforvarende var kommen til at lytte til en Samtale mellem Johannes og Sognepresten. Og den gik ud paa, at deres Datter var død af Krampe en Maaned gammel, død udøbt, hvorfor de havde ladet hende begrave i al Stilhed paa Østre Akers Gravlund, bare de selv vidste noget om det. Dagen efter kom til dem en dødssyg Dame, der havde et lidet Barn, en Pige, med sig. Hun døde i deres Hus og de antog hendes Barn som sit eget, udgav det for sit eget, og da de flyttet over i Pauli Menighed, lod de det ogsaa indskrive som sit i Kirkebogen. Alt dette meddelte Johannes sig til Sognepresten om, medens Mand min stod udenfor Døren og hørte paa det.
Lukas blev ikke længe efter Johannes, og jeg sad igjen som Enke med en Gut. Saa hændte det en Dag, jeg kom i Ordskifte med min Svigerinde, Inga, om noget. Det ene Ord tog det andet, og jeg slængte hende i Næsen at hun var en Bedragerske, som falskelig havde udgivet Maggi for sit Barn, og indskrevet hende i Kirkebogen for det uden at hun var det. Da blev Inga hed om Ørene og bad mig for Guds Skyld ikke sige det til nogen. Saa fik jeg hele Historien. Den dødssyge Dame, som kom til Inga efter hun havde mistet sit Barn, var hendes kjæreste Veninde, og hun
