et nyt Menneske, saa lykkelig at jeg aldrig skal bryde mig om det der mere, sagde han og pegte paa Kognakskarafelen.
Strax efter traadte Tjeneren ind i Lysthuset.
„Der er en Dame, som ønsker at tale med Kandidaten,“ meldte han.
Gilbert fôr op med et Spræt.
Han tænkte strax paa Maggi — at hun selv var kommen for at tale med ham.
„Vis hende ind paa mit Arbeidsværelse,“ bad han, og Tjeneren gik.
„Skulde det virkelig være Maggi?“ sagde Gilbert til Widding.
„Mon det: Isaafald vilde det være temmelig upassende af hende, mente den anden.
„Ikke som Sagerne nu staar.“
I stærk Spænding traadte Gilbert ind i Arbeidsværelset.
Der stod han overfor — Enkefru West.
„Undskyld, Hr. Rambøll, at jeg kommer personlig,“ sagde hun, „men jeg turde ikke betro mig til Telefonen.“
„Værsaagod sid ned.“
Hun satte sig og han tog Plads overfor hende. Hun saa noget forlegen ud.
„De har fundet Deres Niece Maggi?" spurgte han.
„Jeg har det,“ lød det nølende.
