Nu kom Kathinka ind med Elias Malm og presenterte denne for ham som Onkelens Ungdomsven, og Gilbert følte sig høist ubehagelig stemt ved at skulle spise Frokost med en Fremmed og være selskabelig og underholdende, saadan som han nu befandt sig.
Malm undret sig nok over at den unge Stamherre saa saa bedrøvelig melankolsk og trist ud, og han havde ondt for at forstaa at Gilbert og Frøken Lyhr virkelig var Kjærestefolk.
Endelig kom da Widding ind, og som Malm presentertes for ham, følte denne helt instinktmæssig at han her havde et ligefrem slet Menneske for sig.
Da Frokosten var endt, og Herrerne havde forsynet sig med Cigarer, sagde Maggi:
„Hr. Malm ønsker at se alle Lindevolds Mærkværdigheder, men du, Gilbert, er maaske optagen af Forretninger, som hindrer dig i at vise ham rundt. Skal jeg gjøre det?“
„Ja, jeg har Forretninger, ved du,“ svarede denne, taknemmelig for at befries fra et saadant brysomt Hverv.
„Saa vil jeg til en Begyndelse føre Dem op i Billedgaleriet, Hr. Malm,“ sagde Kathinka, og de fulgtes ud.
„Hvad er det for en besynderlig gammel Fyr?“ sagde Widding til Gilbert.
„Det skal være en Ungdomsven af Onkel — jeg
