„Der er hun — der er hun!“ stønnet han.
„Det er meget veltruffet,“ sagde Malm.
„Vil du lade mig beholde dette Billede, Elias,“ bad den anden.
„Det maa du gjerne, men dette synes at have taget altfor haardt paa dig. Du trænger vist til at hvile dig, Haakon.“
„Ja—a,“ gispet denne. "Jeg trænger til at tage mig en Lur. Vil du ikke gaa ned og faa dig Frokost?“
„Takker!“
Rambøll trak i Klokkestrengen over Sengen.
„Nu maa du slaa dig ned her for idag,“ sagde han. „Du skal blive bekjendt med min Brorsøn og se dig lidt om paa Gaarden, og du og jeg spiser Middag paa Tomandshaand heroppe. Vi har meget at tale sammen om.“
„Det er sandt. Men imorgen tidlig maa jeg ind til Byen og paabegynde min Søgen efter Maggi.“
„Du kan slaa dig ned her for Natten og faa Vogn ind til Byen saa tidlig du vil imorgen.“
„Tak, det er godt.“
Kathinka Lyhr kom ind og gamle Rambøll sagde til hende:
„Denne Herre, der benyttet sig af Inkognitoet Brown, er en Ungdomsven af mig, Elias Malm. — Det er min Niece Frøken Lyhr.“
