„Nu, lad ham komme ind,“ lød Svaret, hvorpaa Kathinka atter fjernet sig.
En liden Stund efter blev der banket paa Døren, den aabnedes, og tunge Skridt lød ind.
„Goddag, Hr. Rambøll,“ lød den Fremmedes Stemme.
„Goddag, min Herre,“ svarede denne.
„Kjender du mig ikke igjen, Haakon?“
„Elias Malm!“ skreg Rambøll op i den stærkeste Bevægelse.
„Saa du kjender mig igjen. Da maa jeg spørge dig, hvor har du gjort med min Søster Sofie?“
„Sofie! Sofie!“ stønnet Godseieren.
„Ja, jeg troede lige sikkert paa dig som Søster Sofie. Dengang sad din Farbror Morten som Godseier paa Lindevold. Du forelsket dig i Sofie, forlovet dig med hende, men turde ikke lade din Farbror vide om det af Frygt for at han skulde gjøre dig arveløs. Men da saa du og Sofie havde været uforsigtige, fandt I det bedst at tage hemmelig Vielse, og dette skeede i Ullensaker Kirke. Jeg var selv tilstede der. Strax efter reiste jeg til Amerika. Jeg tvilte ikke om at du, saasnart din Farbror var død, vilde offentliggjøre Forbindelsen og tage Sofie til dig. Ikke længe efter min Ankomst til Amerika fik jeg et Brev fra Sofie, hvori hun meddelte, at hun havde født et Pigebarn og haabet snart at gjenforenes med dig. Siden har jeg intet hørt,
