eller til for Dem – vore Veie er for evig skilte – Godnat!“
„Maggi, hør mig for Guds Skyld!“ raabte han lidenskabeligt.
Men hun skyndte sig afsted, og før han vidste af det, var hun Forsvundet ind i en Gaard i Torvgaden.
Hid havde hun fulgt med Dokter Aagot til en Patient, og denne havde sendt hende paa Apotheket med en Recept.
Gilbert var stanset og Widding med ham.
„Hun er uskyldig!“ raabte den første, „det saa jeg tydelig i hendes Ansigt.“
„Du vil dog vel ikke benægte at det var hende, som kom ind paa Kaféen med Banditten?“
„Det var hende. Men hvorfor fulgte hun ham did? Jo, der stikker ganske vist en eller anden Hemmelighed under. Dette Umenneske maa have et frygteligt Baand paa Maggi, saa sorgfuld og ulykkelig hun saa ud, da hun fik Øie paa mig.“
„Komediespil!“ blæste Widding.
„Hun er uskyldig, siger jeg!“
„Det vilde glæde mig meget, men jeg tror det ikke.“
„Selv om hun ikke kan røbe mig sin Hemmelighed, vil jeg alligevel tro hende paa hendes Ord. Bare jeg faar tale med hende!“
„Hvad saa?“ spurgte Widding.
