Nu løb Lorents hen til dem.
„Du skal ikke gaa sammen med den Banditten, Maggi!“ skreg han til Pigen.
„Jeg skal gi dig Bandit jeg!“ brølte denne, og han fik et Slag midt i Ansigtet, saa han ravet tilbage.
I næste Øieblik kastet Lorents sig over ham, og der blev et vildt Slagsmaal.
Snart forsvandt den formentlige Maggi ud gjennem Døren. Hun var, som vi vil forstaa, Lona Blessing.
Under hele dette Optrin havde Gilbert staaet som lammet af vild Bestyrtelse.
Men neppe var Lona kommen ud, før han løb efter i den Hensigt at sige hende sin Mening.
Nedenfor Trappen var en hel Folkesværm om en fuld Mand, som en Konstabel holdt paa at arrestere.
Forgjæves speidet Gilbert efter Maggi.
Da følte han en Haand paa sin Skulder.
Han vendte sig og saa Widding.
„Nu, Gilbert“ sagde han, jeg kom tidsnok ind — tidsnok til at se i Kaféen fra den anden Kant — Maggi trine ind Arm i Arm med en Bandit af værste Slags — en Grobian, der nylig stjal en antik Lysestage fra den hvide Negers Peisstue og derfor er nægtet Adgang. Nu tænker jeg du er færdig med den Historie:
