Helt tilfældig var Bøssemageren kommen herind. Først da han havde sat sig, gjenkjendte han Gilbert, og der fløi et stygt Glimt i hans Øine. Uden at lade sig Mærke med noget, forlangte han et Glas Vermouth og fik det strax.
Ind fra den anden Stue dukket et Ansigt frem og tog et hastigt Overblik over Lokalet.
Det var Widding.
Ved Synet af Bøssemageren ved Gilberts Bord, rynket han Brynene og mumlet:
„Det var da et forbandet Træf. Nu kan let Arrangementet gaa istykker.“
Selv fandt han det klogest ikke at gaa ind til Gilbert, men blev staaende, hvor han var.
Orkesteret spillede en populær Operettemelodi, og endel af Gjæsterne skraalte i Sangen.
Da dukket et Par ind fra Gaden. En mager Fyr med et frækt, gement Skurkefjæs, førte ligesom modstræbende en ung Pige ved Armen.
Baade Gilbert og Lorents var faret op fra sine Stole.
Ingen af dem kunde tvile om det var Maggi West som stod der.
Nu styrtet Tjeneren frem mod Parret og skreg:
„De blir ikke servert her, Jensen.“
„Hahaha, hvorfor ikke det?“ lo Manden frækt.
„Fordi der blir borte Ting hvergang De er her.“
