„Nei . . ikke meget,“ fik hun med Anstrengelse frem. „Undskyld mig et Øieblik.“
Hastig fjernet hun sig ud i Kjøkkenet, hun var nær ved at kvæles af de smertelige Følelser, der svulmet op i hende.
Gilbert var saagodtsom forlovet med sin Kusine!
Hans Kjærlighed til hende, Maggi, var kun en Kaprice, som han altsaa nu havde opgivet, saameget mere som han troede det allerværste om hende.
Nu var det ikke andet for hende end at hun maatte forsøge at rive denne Kjærlighed ud af sit Hjerte.
Men om han dog fik Bevis for hendes Uskyldighed, vilde det været hende saa stor en Trøst.
Den stakkels Pige sænket Hovedet og brast i Graat.
Doktoren fik sidde alene, indtil hans Kusine kom ind og hilste paa ham.
„Nu har du vel siddet og kjedet dig grundig?“ sagde hun.
„Aanei – jeg traf en Bekjendt her – Frøken West.“
„Du kjender hende, Otto?“
„Hun var min Patient for Hugormbid. Hvordan fik du fat i hende?“
„Det var en hel Historie.“
Hun meddelte om hvordan hun frelste Maggi fra Vikabanditterne.
